22/12/2025 0 Kommentarer
Veteranklubben - foredrag for alle: Om landbruget, en øm tå.
Veteranklubben - foredrag for alle: Om landbruget, en øm tå.

Kristian Sloth er nu klar med sit nye foredrag "Dansk landbrug - en øm tå"
Han gennemgår de samfundsmæssige konsekvenser af den massive forurening fra det animalske landbrug. Kristian forklarer, hvorfor landbruget samlet set er en virkelig dårlig forretning for os skatteydere.
Han taler om de politikere, der på blot fem år gennemførte de største reformer af landbruget siden stavnsbåndets ophævelse. Reformerne accelererede strukturudviklingen, hvor de store bliver større og de små forsvinder, og de muliggjorde, at kapitalfonde og udlændinge uden tilknytning til erhvervet nu kan købe landbrugsjord i Danmark.
Han analyserer Landbrugsaftalen fra 2021 og Den Grønne Trepartsaftale. Ingen af dem tager det nødvendige livtag med den animalske industri.
Han ser dog også fremad mod et grønnere Danmark og fortæller om hans besøg blandt andet hos Gram Slot, der er i gang med at omlægge tusindvis af hektar til økologisk skovlandbrug.
Alle er velkommen
Kommentarer