Veteranklubben - foredrag for alle: Musikalske fortællinger med lakplader

Veteranklubben - foredrag for alle: Musikalske fortællinger med lakplader

Veteranklubben - foredrag for alle: Musikalske fortællinger med lakplader

Onsdag 4. februar 2026, kl. 14:00
Dåstrup sognehus, Dåstrup Kirkevej 2, 4130 Viby Sjælland

En tur ned ad Mindernes Sti

Der underholdes med musik og sang fra de gamle 78’er lakplader, krydret med fortællinger om opfindelsen af optagelse og afspilning af lyd, om grammofonernes barndom og udvikling, samt om 78’er Klubbens gratis medlemskab.

Der medbringes forskellige lakpladeindspilninger, som vi skal høre – og evt. synge med på. Tilhørerne kommer på en skøn tur med ad ”Mindernes sti”.

Leif Druedahl har etableret 78’er Klubben, som opstod langsomt og gradvis fra 2013, da en mindre, privat samling af 78'er lakplader blev overspillet til kasettebånd. De, som hørte båndkasetterne, blev begejstrede for at høre sang og musik, der ellers ikke var hørt i årtier, og flere bad om og fik overspillet deres gemte og delvis glemte plader til kasettebånd og senere til CD'er. Gennem årene er det vokset til at blive et omfattende kulturarvsprojekt, der omfattet mange tusinde pladeindspilninger og mange hundrede medlemmer. 78'er Klubben er udelukkende baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft og donationer.

Alle er velkommen til det musikalske foredrag.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed