Kirkehøjskole v. Roskilde Domprovsti

Kirkehøjskole v. Roskilde Domprovsti

Kirkehøjskole v. Roskilde Domprovsti

Lørdag 15. november 2025, kl. 08:45
Ud af huset, Noname, 4130 Noname

Kirkehøjskole - efteråret 2025

KRISTENDOMMENS DIVERSITET - 3 foredrag for alle.
Hvordan ser troen ud, når den vokser frem i grønlandsk tundra, 
russiske klostre eller afrikanske storbyer? Efterårets program i 
kirkehøjskolen åbner døren til kristendommens mangfoldige 
udtryk – og stiller spørgsmålet: Hvad binder det hele sammen?


PRAKTISK

Alle gange er fra kl. 9.00 til senest kl. 12.00 - inkl. pause. 

Fra ca. kl. 8:45 vil der være kaffe og brød.

NB vi beder om, at man venter, indtil der bliver givet grønt lys fra 

personalet (de vil naturligvis gerne have alt klart, inden vi begynder).

Da vi skal rundt i provstiets sognegårde, opfordrer vi til, at man 

arrangerer samkørsel.


TILMELDING OG BETALING

Tilmelding og betaling foretages samtidig via et skema 

på provstiets hjemmeside, www.roskildedomprovsti.dk, efter først-til-mølle-princippet. 

Tilmelding senest d. 28. august, OBS: Der kan tilmeldes 75 personer, herefter lukkes muligheden for tilmelding.

Prisen er kr. 300 pr. deltager og gælder for hele forløbet (tre gange). Tilmelding til enkelte foredrag er ikke muligt. 

Har man kun mulighed for at betale kontant, kan betaling undtagelsesvis ske den første gang, i så fald tilmelder man sig personligt på provstikontoret i Roskilde.

MØD KIRKEHØJSKOLEUDVALGET

Jes Nysten kan kontaktes for nærmere oplysninger på mail: jes@nysten.dk eller tlf: 24 65 67 83.

Jens Arendt 

Stig Kastberg

Anne Rosendal

Anne Binzer

Mette Munk Bie

Daniella Schilling

Morten Kastrup


Lørdag 13. september kl. 9.00 

Svogerslev sognegård, Nordgaardsvej 4, Svogerslev.

KRISTENDOMMEN I KULTURERNE:

PERSPEKTIVER FRA AFRIKA

v. lektor emeritus Niels Kastfelt, Afdeling for 

Kirkehistorie og Center for Afrikastudier, KU.


Afrika er i dag på vej til at blive verdens største kristne 

kontinent. Der findes mange former for kristendom i Afrika 

spændende fra gigantiske pinsekirker til små lokale, etniske 

kirker, og mange af dem er dybt forankret i lokale religiøse og 

kulturelle traditioner. Med udgangspunkt i sit eget mangeårige 

arbejde i Nigeria vil Niels Kastfelt diskutere, hvordan 

kristendommen blev gjort afrikansk, og hvordan afrikanere 

gjorde kristendommen til deres egen.


Lørdag 11. oktober kl. 9.00 

Konventhuset, Domkirkestræde 10, Roskilde

DEN RUSSISK-ORTODOKSE KIRKE

v. Annika Hvithamar, Institutleder, Institut for 

Tværkulturelle og Regionale Studier, KU.


Hvordan ser kristendom ud, når den ikke søger fornyelse, men 

fastholder traditionen som ideal? Den russisk-ortodokse kirke er en 

af verdens ældste kristne traditioner – og samtidig en af de mest 

indflydelsesrige i det moderne Rusland. I dette foredrag viser jeg en 

kirkelig verden, hvor liturgi, mystik og historisk kontinuitet vægtes 

højere end tilpasning til tidens strømninger. Vi ser nærmere på 

kirkens teologi, dens rolle i samfundet og dens tætte bånd til staten –

både historisk og i dag. Foredraget giver et indblik i, hvordan 

ortodoks kristendom adskiller sig fra vestlige kirketraditioner, og 

hvordan den russisk-ortodokse kirke i dag positionerer sig som en 

moralsk og kulturel modpol til Vesten.


Lørdag 15. november kl. 9.00 

”Laden”, Jyllinge sognegård, Bygaden 23, Jyllinge.

DEN GRØNLANDSKE KIRKE I 1000 ÅR

v. Kathrine Kjærgaard, cand. teol., ph.d., Teologisk Fakultet, KU.


Den grønlandske kirke beliggende på det nordøstlige hjørne af den 

amerikanske halvkugle har en stadig synlig tusindårig historie, som 

blev afbrudt i 1400-tallet, da nordboerne efter 500 år af stadig usikre 

og uklare årsager forsvandt fra øen. Men Grønland blev aldrig glemt 

og i 1721 vendte Hans Egede tilbage med det mål at genoprette en 

kirke inden for den daværende dansk-norske stats rammer. Den 

grønlandske mission og senere kirke har fra første dag været 

grønlandsksproget, og står i dag som det eneste eksempel på, at en 

protestantisk mission har ledt til en selvstændig nationsdannelse.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed