Kirkehøjskole v. Roskilde Domprovsti

Kirkehøjskole v. Roskilde Domprovsti

Kirkehøjskole v. Roskilde Domprovsti

Lørdag 13. september 2025, kl. 08:45
Ud af huset, Se under hver dato

Kirkehøjskole i Roskilde Domprovsti

3 lørdage i efteråret

KRISTENDOMMENS DIVERSITET - 3 foredrag for alle. Hvordan ser troen ud, når den vokser frem i grønlandsk tundra, russiske klostre eller afrikanske storbyer? Efterårets program i kirkehøjskolen åbner døren til kristendommens mangfoldige udtryk – og stiller spørgsmålet: Hvad binder det hele sammen?


Lørdag 13. september kl. 9.00 

Svogerslev sognegård, Nordgaardsvej 4, Svogerslev.

KRISTENDOMMEN I KULTURERNE: PERSPEKTIVER FRA AFRIKA

v. lektor emeritus Niels Kastfelt, Afdeling for Kirkehistorie og Center for Afrikastudier, KU.


Afrika er i dag på vej til at blive verdens største kristne kontinent. Der findes mange former for kristendom i Afrika spændende fra gigantiske pinsekirker til små lokale, etniske kirker, og mange af dem er dybt forankret i lokale religiøse og kulturelle traditioner. Med udgangspunkt i sit eget mangeårige arbejde i Nigeria vil Niels Kastfelt diskutere, hvordan kristendommen blev gjort afrikansk, og hvordan afrikanere gjorde kristendommen til deres egen.


Lørdag 11. oktober kl. 9.00 

Konventhuset, Domkirkestræde 10, Roskilde

DEN RUSSISK-ORTODOKSE KIRKE

v. Annika Hvithamar, Institutleder, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU.


Hvordan ser kristendom ud, når den ikke søger fornyelse, men fastholder traditionen som ideal? Den russisk-ortodokse kirke er en af verdens ældste kristne traditioner – og samtidig en af de mest indflydelsesrige i det moderne Rusland. I dette foredrag viser jeg en kirkelig verden, hvor liturgi, mystik og historisk kontinuitet vægtes højere end tilpasning til tidens strømninger. Vi ser nærmere på kirkens teologi, dens rolle i samfundet og dens tætte bånd til staten – både historisk og i dag. Foredraget giver et indblik i, hvordan ortodoks kristendom adskiller sig fra vestlige kirketraditioner, og hvordan den russisk-ortodokse kirke i dag positionerer sig som en moralsk og kulturel modpol til Vesten.


Lørdag 15. november kl. 9.00 

”Laden”, Jyllinge sognegård, Bygaden 23, Jyllinge.

DEN GRØNLANDSKE KIRKE I 1000 ÅR

v. Kathrine Kjærgaard, cand. teol., ph.d., Teologisk Fakultet, KU.


Den grønlandske kirke beliggende på det nordøstlige hjørne af den amerikanske halvkugle har en stadig synlig tusindårig historie, som blev afbrudt i 1400-tallet, da nordboerne efter 500 år af stadig usikre og uklare årsager forsvandt fra øen. Men Grønland blev aldrig glemt og i 1721 vendte Hans Egede tilbage med det mål at genoprette en kirke inden for den daværende dansk-norske stats rammer. Den grønlandske mission og senere kirke har fra første dag været grønlandsksproget, og står i dag som det eneste eksempel på, at en protestantisk mission har ledt til en selvstændig nationsdannelse.


PRAKTISK

Alle gange er fra kl. 9.00 til senest kl. 12.00 - inkl. pause. 

Fra ca. kl. 8:45 vil der være kaffe og brød.

NB vi beder om, at man venter, indtil der bliver givet grønt lys fra personalet (de vil naturligvis gerne have alt klart, inden vi begynder). Da vi skal rundt i provstiets sognegårde, opfordrer vi til, at man arrangerer samkørsel.

TILMELDING OG BETALING

Tilmelding og betaling foretages samtidig via et skema på provstiets hjemmeside, www.roskildedomprovsti.dk, efter først-til-mølle-princippet. 

Tilmelding senest d. 28. august, OBS: Der kan tilmeldes 75 personer, herefter lukkes muligheden for tilmelding.

Prisen er kr. 300 pr. deltager og gælder for hele forløbet (tre gange). Tilmelding til enkelte foredrag er ikke muligt. 

Har man kun mulighed for at betale kontant, kan betaling undtagelsesvis ske den første gang, i så fald tilmelder man sig personligt på provstikontoret i Roskilde.

MØD KIRKEHØJSKOLEUDVALGET

Jes Nysten kan kontaktes for nærmere oplysninger på mail: jes@nysten.dk eller tlf: 24 65 67 83.

Jens Arendt 

Stig Kastberg

Anne Rosendal

Anne Binzer

Mette Munk Bie

Daniella Schilling

Morten Kastrup


Kirkehøjskolens efterårsprogram er klar

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed