Det var i sin tid Ruth Larsen, der sammen med sognepræst Finn Gyldenvang helt tilbage i 1987 fik ideen til den klub, der senere skulle komme til at hedde Veteranklubben. Ruth Larsen var uddannet dekoratør og et meget kreativt menneske. Ruth startede omkring 1980 en strikkeklub, hvor en kreds af damer mødtes på skift hos hinanden for at strikke, drikke kaffe og hygge sig. På et tidspunkt var de dog blevet så mange, at sognepræst Finn Gyldenvang foreslog, at man fremover holdt sammenkomsterne i Dåstrup sognehus. Dermed var Veteranklubben en realitet. Nederst på siden er vist nogle af Ruths flotte papirklip, som i øvrigt ofte blev bragt i de tidligere udgaver af Kirkebladet (Ørsted-Dåstrup), som Kirkebladet hed dengang. Ruth tog ligeledes initiativ til en børneklub i Ørsted, som også blev meget populær.

 I dag bliver der ikke længere strikket eller  nørklet i Veteranklubben, ligesom  Veteranklubben både henvender sig til damer  og herrer. Veteranklubben er således for de  unge, der er blevet lidt ældre, og er for alle, der har lyst og kan. Én gang om året arrangeres der en udflugt for Veteranklubbens brugere.

Veteranklubben byder i sæsonen fra september til april til sammenkomst én gang om måneden fra kl. 14.00-16.00 i Dåstrup sognehus, hvor vi lytter til spændende foredrag, synger fællessange og hygger os. Der serveres kaffe/the og kage. For kaffe/te og kage betales 20 kr. til "kaffekassen". Der kører liftbus fra Toftehøjen kl. 13.30. Kørsel skal bestilles via Ørsted-Dåstrups sekretær Carina Kjeldgaard Knudsen senest dagen før kl. 12.00 på tlf. nr.: 29 17 47 69

Vel mødt til nogle hyggelige eftermiddage i Dåstrup sognehus, Dåstrup Kirkevej 2, 4130 Viby Sjælland.

OBS: Veteranklubben søger desuden frivillige, der kunne tænke sig at give en hånd med ved borddækningen eller at hjælpe til med at lave kaffe/the. Hvis du kunne tænke dig at være med til dette, så ring til Hanne Kristensen tlf.: 20 92 62 08, Lis Lorentzen tlf.: 29 65 64 28 eller sekretær Carina Kjeldgaard Knudsen, tlf.: 29 17 47 69.